Fokus på fashion: Derfor er disse brands med i vores modeshow

26/07-2018

Tøj til plus size-kvinder har alt for længe haft en kedelig og trist tendens til at leve i sit eget parallelle univers til det trendy og smarte tøj, der hænger på bøjlerne til kvinder i konventionelle størrelser. Uanset sæsonens tendenser har plus size-tøj traditionelt været en tour de force i triste farver og flagrende pasformer gerne tilsat et fjollet print på brystet – for selvfølgelig har voksne kvinder lyst til at gå rundt med et barnligt katteprint på deres bluse!

Men der er godt nyt. Plus size-tøj er på vej væk fra den hengemte tilværelse i det parallelle univers inspireret af lige præcis sæsonens aktuelle tendenser, hvad angår både styles, farver og print. Plus size-tøj er kort og godt i gang med at blive til fashion, der kan leve side om side med de konventionelle brands uden at skamme sig.

 

Vores show viser de stærkeste tendenser ud fra særligt udvalgte brands

På vores show viser vi de største tendenser og lækreste styles fra fem stærke brands, der alle har noget særligt at byde på til modebevidste plus size-kvinder i deres kollektioner til forår/sommer 2019.

Det har været en fest for vores stylister at sammensætte de forskellige indgange, der går over catwalken den 8. august klokken 14.00 i Lokomotivværkstedet i København. For i planlægningen af showet har det været muligt at vælge og vrage blandt så meget lækkert tøj, at det har været en hård kamp at fravælge de styles, der desværre ikke er plads til i showet.

Her kan du læse mere om de forskellige brands samt om hvorfor vi har udvalgt netop dem:

 

ADIA

Med den kommende forårs/sommerkollektion viser ADIA for alvor, hvor stærke de er til at give det enkle look kant med farver og lækre print. Her er en mangfoldig kollektionen, der både byder på de enkle og forførende tone i tone look, mens den også giver mulighed for at gå all in på lækre print, der giver et frækt look, når de mikses på kryds og tværs.

 

ONLY CARMAKOMA

Wauw for en farveeksplosion fra et brand der fingeren solidt på den trendy fashionpuls. Det er godt nyt til de kvinder, der ikke har lyst til at gemme deres krop væk i sikkert sort og neutrale farver.  Her er der blandt andet fokus på lækre prints, der byder på både prikker og striber. Her er kollektionen, der kan styles til både frække og edgy looks og trækkes i en mere enkel og casual retning.

 

ZOEY

Med sin kommende forår/sommerkollektion vender Zoey op og ned på det velkendte feminine univers. Her får de feminine farver og fine blonder modspil af dyreprint, metallic og læder. Dette giver den feminine kvinde helt nye muligheder for at lege med sit look og skabe opsigtsvækkende kontraster uden at give køb på den feminine vibe.

 

STUDIO/GOZZIP

De to brands fra Sandgaard viser med den kommende forår/sommerkollektion en lækker opdatering af det klassiske og feminine look. Her er det traditionelle sorte jakkesæt opdateret med både flotte farver og frække prikker. Samtidig viser de også, at det bohemede og feminine ikke behøver at være blomsterprint i duece farver. Også her er der nemlig knald på både farver og print.

 

ULLA POPKEN/STUDIO UNTOLD

Vi er generelt stolte af og glade for at være de eneste i Danmark, der forhandler disse to tyske brands. Men vi er også begejstrede for at have dem med til vores modeshow. Her er der fokus på det enkle med sans for detaljen samt stærke farvekombinationer på fine print, der både kan fremhæve elegancen i et klassisk look og give en lækker kontrast til det rå.

 

Vores modeshow bliver den 8. august kl. 14:00 livestreamet på vores Facebookside

 

Alt det bedste,

Team AnnoAnno

Kommentér på indlægget

Vil du have inspiration løbende? Så følg med her



Tilmeld nyhedsbrev

Vil du gerne få seneste modenyheder fra professionelle stylister? Så skriv dig op til nyhedsbrevet.